|
|
Hvem er vi
|
Gitte Line Buhl
Gitte
Line Buhl startede i firmaet i 1996. De første 3
år af firmaets historie var Gitte med på
sidelinjen med kundebesøg, bogføring og
administration. Gitte er i dag ansvarlig for
indkøb, vinsmagninger, kundekontakt og
ordremodtagelse.
|
|
Inge Mørkholt Hansen
Inge Mørkholt Hansen har ansvar for alle funktioner indenfor administration og økonomi.
Inge har arbejdet med økonomi hele sit liv, og kender vinbranchen særdeles godt fra sit tidligere job
hos Vintappergården. Inge er den dedikerede og handlekraftige økonomi-håndværker med et enormt engagement og et
smittende glimt i øjet.
|
|
Dorte
Sonnenborg
Dorte
Sonnenborg, Marketingchef med særlig fokus på
strategi, PR og events herunder b.la. Laudrup Wine
Academy. 12
års marketingerfaring fra vinbranchen og senest
som Co-ordinator hos PwC. Med flere medaljer fra
restaurationsbranchen i bagagen besidder Dorte en
solid viden om vin og gastronomi. Dorte varetager
endvidere firmaets HR aktiviteter.
Se VinAvisens Blå Bog portræt af Dorte på
www.vinavisen.dk
|
|
Helle Herskind
Helle Herskind, Salgs- & Marketingassistent, har en sikker sans for kvalitet og detaljer og assisterer
Dorte i firmaets mange aktiviteter og vin-events. Helle er uddannet
Grafisk Formidler og har tidligere under Folketingsvalget i 2005 designet
kampagnemateriale for Helle Thorning-Smith og har senest arbejdet i
marketingafdelingen hos et it-konsulenthus, der er Microsoft-partner. Helles passion for mad og vin
gør at hun i fritiden gerne rejser til Spanien og forkæler smagsløgene med tapas
og rødvin.
|
|
Brian Andersen
Brian Andersen er vores betroede Lagerforvalter med ansvar for pakning,
ekspedition og forsendelse til alle vores kunder i Danmark.
Brian sørger også for, at leveringerne til vores kunder i Københavnsområdet sker til
tiden og med et smil. Brian kom til Laudrup Vin & Gastronomi i marts 2002 fra COOP Danmark,
og er ivrig vin-entusiast i fritiden.
|
|
Henrik Smidt Hansen
Henrik Smidt Hansen har været hos os siden april 2007 og kommer fra en stilling
som kontorelev med administration som speciale i DR Byen.
Henrik er vores friske og alvidende lagerassistent med ansvar for butikken og vores temalørdage.
Fritiden bruges ikke mindst på vin, særligt Italien er Henriks speciale, og ferierne foregår typisk i Toscana.
Siden ansættelsen har Henrik dog for alvor fået øjnene op for det spanske køkken og vinene fra Spanien.
|
|
Tommy Mose
Som familiefar til fire ved Tommy alt om logistik - sikkert fordi han samtidig trækker på sin
11 års erfaring fra lager og logistikbranchen. Tommy er vores punktlige og smilende chauffør.
Altid i godt humør og med en smittende holdning til at "Alt kan lade sig gøre",
leverer han hver dag varer med en medfødt mavefornemmelse for service. Tommy foretrækker selv
Shaw & Smith Shiraz, når hustruen har kreeret en af sine velsmagende middage.
|
|
Thomas Dam
Thomas Dam, Salgschef med base i Aalborg og markedsansvarlig for Australien.
Thomas tager sig af erhvervskunder, restauranter og forhandlere i Nord- og Midtjylland.
Vin er Thomas' store hobby, så sjælen og hjertet er med når kundeaftalerne skrues sammen og kærligheden
er stor til vinene fra "Down Under".
Se VinAvisens Blå Bog portræt af Thomas på
www.vinavisen.dk
|
|
Kim Gudnitz
Kim Gudnitz, Key Account Manager og ansvarlig for salg og servicering af detailmarkedet.
16 års succesfyldt arbejde med salg i vinbranchen har givet Kim en solid og bred erfaring i vinens verden,
hvor han bl.a. også har arbejdet tæt sammen med winemakeren hos Azienda Pelissero i Piemonte.
Kim er den passionerede vinmand, som sætter stor pris selv at opleve stemningen på rejser med fokus
på gastronomi og vin. Kim holder af den gode historie bag et produkt og forstår at formidle de vigtigste
detaljer til sine forhandlere.
|
|
Ebbe Hansen
Ebbe Hansen,
Salgskonsulent med base i Odense, tager sig af
kunder i det sydlige Midtjylland, Sønderjylland
og Fyn. Ebbe har en bred erfaring fra
restaurationsbranchen og med en stor
kontaktflade fra 33 års ansvar på Restaurant
Under Lindetræet i Odense, kører Ebbe også rundt
i København, på Bornholm og i Nordjylland, når
han trænger til luftforandring og besøger sit
store netværk.
|
|
Thomas Axelsen
Thomas er vores unge dynamiske HoReCa konsulent
på Sjælland. Thomas har været vinkonsulent i 8
år hos House of Wine og Wine Group med distrikt
ansvar for København. Da Thomas kom til os havde
han ambitioner om at komme ind i et spændende,
dynamisk og professionelt arbejdsmiljø hvorfor
hans valg faldt på Laudrup Vin & Gastronomi.
Thomas drives af et stort engagement og er meget
fokuseret på at skabe tætte relationer til – og
skabe merværdi for – sine kunder. Før
vinbranchen var Thomas 10 år i Restaurant
branchen, senest som Restaurantchef på Gendarmen
og Inspektør på Konrad, begge København.
|
|
Kristian Lynge
Kristian Lynge har siden sine ganske unge år været en naturlig del af vinens verden.
Kristians far var vinmand og fungerede b.la. som rådgiver for kongehuset.
Kristians egen karriere startede da han som 20 årig havde aftjent sin værnepligt som gardehusar
– og der var ingen tvivl, det var vinen hans arbejdsliv skulle dreje sig om.
Først i Det Spanske Vinhus i Helsingør og siden som vinsælger hos b.la. Guld Vin og Taster Wine.
I dag er Kristian HoReCa vinkonsulent med ansvaret for distrikt Sjælland
samtidigt med, at han varetager sammensætningen af vores spiritussortiment.
|
|
Christian Bach
Christian Bach er vores
specialist på New Zealand - hvilket også er hans
markedsansvar. Efter at have boet i New Zealand i
en periode, og siden arbejdet dedikeret med vin i
de sidste 7 år med eget firma New Zealand Wine,
valgte Christian at indgå i et samarbejde med
Laudrup Vin & Gastronomi i februar 2003. Dette
betyder, at han fortsat kan bibeholde kærligheden
til de New Zealandske vine qua den daglige kontakt
til vore fælles kunder, men hvor Laudrup Vin &
Gastronomi således forestår logistikken og
administrationen m.m.
|
|
Per Buhl
Per Buhl, 50 % indehaver og
stifter sammen med Michael Laudrup. I 1993 vendte
Per & Gitte Buhl hjem efter fem år i Spanien og
startede Laudrup Vin & Gastronomi - nærmest som en
"vinklub" for private, venner og restauranter.
Ansvarlig for firmaets drift, med fokus på
sortiment, leverandøraftale/besøg, Winemakers
Dinner, kundekontakt samt vin- og
gastronomirejser m.m.
Se VinAvisens Blå Bog portræt af Per på
www.vinavisen.dk
|
Gå til toppen af siden
|
|
|