25-års Jubilæum, lørdag d. 2. juni 2018

Vær med til at fejre Laudrup Vins 25 års jubilæum lørdag d. 2. juni 2018 med flotte smagninger i Børssalen og fest på Hotel d'Angleterre.

 

2018 er jubilæumsår for Laudrup Vin & Gastronomi. Firmaet runder 25 gode år, og dét skal selvsagt fejres! Torsdag d. 31. maj holder vi en jubilæumssmagning på Hotel Royal i Aarhus, samt en lækker vinmiddag på restaurant FF Aarhus om aftenen.

Lørdag d. 2. juni slår vi dørene op for to mægtige jubilæumssmagninger i Børsens historiske sale i det indre København. Dernæst følger aftenens store jubilæumsmiddag i Palmehaven på Hotel d’Angleterre.

 

Køb billet allerede nu:

Følg links herunder for at læse mere og købe billet til jubilæumssmagning og -middag i 2018:

 

 

Tilmelding

Du er tilmeldt når du har købt billet - husk blot, at vise din e-mail kvittering på din smartphone, eller medbring din udprintede billet til arrangementet.


Mere om smagningen på Børsen og middagen på d'Angleterre:

Jubilæumssmagningen bliver en begivenhed ud over det sædvanlige. Minimum 40 af vores bedste vinhuse vil deltage, og du vil kunne møde kyndige vinfolk fra dem alle. Listen, som løbende bliver opdateret, tæller indtil videre:

* Spanien: Albet i Noya, Alta Alella, Artadi, Belondrade, Borsao, Buil & Giné, Comando G, Domaines Lupier, Encus/Ferrer Bobet, Mas Oller, Monjardín, Muga,
   Mustiguillo, Parxet, Pérez Pascuaz Pedrosa, Quinta Quietud/Attis, Rey Fernando Castilla, Suertes del Marqués, Toro Albala og Valminor
* Portugal: Justino's Madeira
* Italien: Barale, Bertani, Caprili, Franz Haas, Il Palagio og Pio Cesare
* Frankrig: Champagne Mailly, Chateau Taillefer, Louis Latour/Simonnet Febvre, Mark Haisma, Tourbillon og Vacheron
* Østrig: Umathum og Zillinger
* New Zealand: Dog Point og Neudorf
* Australien: Shaw + Smith og Yering Station/Rathbone
* USA: Continuum, Mouton Noir, Rutherford og Silver Oak/Twomey

* Mød også de spanske producenter bag nogle af vores mest populære delikatesser: Bombons Cudié og Priorat Natur




Til aftenens store jubilæumsmiddag i den smukke Palmehave på d’Angleterre vil der bliver serveret 25 vine til en fantastisk 5-retters menu. Der vil under middagen være indslag fra vinmagerne om deres vine, og Michael Carøe vil byde ind med forskellige underholdningsindslag. Carøe vil med Guldholdet spille op til efterfølgende dans til kl. 24.00…

Vi glæder os rigtig meget og håber, at du har tid og lyst til at fejre dagen og aftenen med os!


Historie

Laudrup Vin & Gastronomis spæde begyndelse kan dateres tilbage til 1993, hvor det første lille antal flasker lod sig eksportere fra de spanske himmelstrøg hjem til Danmark. Året forinden havde grundlæggerne Michael Laudrup og Per Buhl - begge beskæftiget i Barcelona, om end inden for hver sit erhverv - mødt hinanden over et glas vin. Hvad angår indholdet i glasset var der imidlertid stor forskel på kvaliteten dér i forhold til, hvad man på det tidspunkt kunne købe herhjemme. Den tendens besluttede de sig derfor for at ændre på!

25 år senere består Laudrup Vin og Gastronomi af 20 passionerede medarbejdere, og vinene kommer i dag fra alle verdenshjørner. En del af dem leverer vi til flere af Danmarks førende restauranter, hvorfra vi har en gensidigt udbytterig sparring med et fantastisk netværk af kendte og dygtige køkkenchefer og sommelierer. Vi leverer også vine til en række supermarkeder og firmaer, samt til et væld af værdsatte privatkunder.

Vi mener, at de bedste smagsoplevelser baserer sig på produkter dyrket i harmoni med naturen. Med et stadig større fokus på f.eks. fairtrade, økologi og biodynamik søger vi derfor hele tiden at udforske den evigt foranderlige verden af vin- og gastronomiprodukter. Vores umiddelbare vurdering er, at udforskningen uden problem kan vare 25 år mere. Derfor ser vi frem til igen at byde jer indenfor til vores 50-års jubilæum, men nuvel, lad os nu dvæle ved 25-årsdagen først.

Det bliver årets største vinbegivenhed - vi kan næsten ikke vente med at se jer!

Optjen CashPoints med Norwegian Reward
Glemt Reward Number?
Log ind her for at se det.

Norwegian Reward medlemmer optjener CashPoints ved køb hos Laudrup Vin!