Forretnings- og handelsbetingelser

Firmadetaljer

Laudrup Vin
Mileparken 13
2740 Skovlunde
Denmark
E-mail: info@laudrupvin.dk
Hjemmeside: http://www.laudrup.dk/
Tlf.: +45 4484 8086
Fax: +45 4484 8186


CVR-nr.: 19 22 99 98
Bankkonto: Nordea 
2150-0807844849
IBAN: DK6820000807844849
SWIFT: NDEADKKK
SWIPP: 20438441
DK19229998300 = recipient/consignee
DK19229998301 = our warehouse/stock

 

Vores Cash & Carry butik i Skovlunde, samt vores telefoner, holder åbent:

Mandag til torsdag   08.00 til 17.00 
Fredag   08.00 til 17.30*
Temalørdage   10.00 til 14.00**

Vi tager forbehold for ændret åbningstider pga. vinsmagninger. Ring på tlf. 4484 8086, hvis du ønsker at hente dine varer i ydertidspunkterne af vores åbningstider.

* I juli, august og september lukker Cash & Carry butikken kl. 17.00.
** Første lørdag i måneden fra januar til september, og hver lørdag fra oktober til december.
Søndag lukket.

 

Køb af enkelte flasker og gastronomi

Pris ved køb af enkelte flasker svarer til den vejledende udsalgspris, og er gældende ved køb af 1 til 11 styk uanset varens art (dvs. også ved køb af gastronomi, spiritus, øl, emballage osv.).

 

Køb af hele kasser

Alle 12 stk. priser er baseret på køb af hele kasser, dvs. køb af minimum 12 flasker af den samme vin/øl/spiritus m.m. eller 12 stk. gastronomi/delikatesser, og er angivet i danske kroner, inkl. moms.

Derudover sælges mange vine og varer i kasser á 6 stk. og som enkeltflasker.

 

Levering

Vores fragtpris er på 100 kr for alle køb under 1.500 kr. inkl. moms og gældende til hele Danmark, dog undtagen Grønland og Færøerne.

HUSK: Vi har gratis levering ved køb over 1.500 kr!

 
Vi sender ikke pr. efterkrav.

Vær opmærksom på, at ved bestilling af gaver, der indeholder kølevarer (som f.eks. chorizo) kræves der separat indpakning af kølevarer under transport til Fyn og Jylland.

Du er altid velkommen til gratis at afhente din bestilling i vores Cash & Carry butik i Skovlunde.

 

Forbehold

Der tages forbehold for tastefejl, udsolgte varer samt pris-, moms- og afgiftsændringer.

 

Vejledning

Nedenstående er en vejledning i brug af webshoppen.

 

Ordrer


Ny kunde 

Sådan bliver du oprettet som kunde: Klik 'Ny bruger' i menuen og udfyld de nødvendige felter. Bemærk: Du behøver ikke registrere dig som kunde, for at handle i webshoppen.

 

Afgivelse af ordrer 

Når du har fundet dine varer, placeres de i kurven. Se nærmere i afsnittene “Find varer” og “Tilføj varer i kurv”. Klik ind på kurven og derfra videre til “Køb”. Herefter indtastes forsendelsesinformation. Indtast oplysninger om forsendelse og leveringsoplysninger. (Se eventuelt afsnittet ”Forsendelse”). Gå videre til næste punkt. Her indtastes den ønskede betalingsform, hvor der kan betales med kreditkort.

 

Find varer
Du kan enten gennemse hele varekataloget eller bruge søgefunktionen for at finde frem til de ønskede varer. Søg f.eks. på druetype, enkeltmarksnavn eller vinområde.

 

Tilføj varer i kurv
Du kan tilføje varer til kurven ved at klikke “Læg i kurv” når den ønskede vare er fundet. Se nærmere i afsnittet ”Find varer” hvordan du finder frem til de ønskede varer. Det er muligt at se de bestilte varer i kurven, efter der er klikket på “Læg i kurv”.

 

Rabatter
Vi har i perioder særlige rabatter, brug af rabatkoder og lignende nedsatte varer. F.eks. i forbindelse med introduktion af nye vinhuse, udsalg, etc. Andre vine kan i perioder være særligt nedsat, hvor selve rabatten og besparelsen vil fremgå på den enkelte vare. Bemærk, at det ikke er muligt, at bruge kampagnerabatter eller rabatkoder på allerede nedsatte varer, eller på vinevents som f.eks. Winemaker's Dinners, vinsmagningsarrangementer, vinsmagekasser, etc.

 

Afslut ordren
Når du er færdig med at placere alle de ønskede varer i kurven, kan hele ordren bestilles. Dette gøres ved at klikke på ”Køb”. Du kan enten bruge tasten på kurven eller klikke på linket i menuen.

VIGTIGT: Du skal være over 18 år, for at købe vin og spiritus i webshoppen. Dette accepterer du, når du godkender handelsbetingelserne ved købets indgåelse.

 

Business-to-Business
Er du erhvervskunde, kontakt da vores konsulenter på telefon 4484 8086 for oprettelse af konto. Som erhvervskunde har du også adgang til at se din købshistorik.

 

Indtast modtageradresse
Bemærk, at det er muligt at indtaste en anden modtageradresse, når du opretter nye ordrer. Vi anbefaler, at du f.eks. angiver din firmaadresse, da levering sker i dagtimerne, hvor mange ikke er hjemme.

 

Betalingsform
Efter valg af leveringsmetode, skal du tage stilling til hvilken betalingsform, du ønsker at benytte. Du har mulighed for at vælge mellem forskellige kreditkort. Det er ikke muligt at betale ved levering. Ønsker du at betale med kreditkort, skal du indtaste kreditkortdetaljer. Vores betalingsudbyder tilbyder en sikker og krypteret betalingsløsning, hvor indtastningssiden ligger på deres sikre server. Dermed har du som kunde den højest mulige grad af sikkerhed. Den indtastede information bliver krypteret, præcis som betalingsudbydere er forpligtet til, for at blive godkendt som betalingsudbyder af PBS.

 

Godkendelse af ordren
På samme side som betalingsbetingelserne vælges, har du mulighed for at gennemse den endelig ordre. Du kan se detaljer omkring håndtering og forsendelse samt sikre dig, at alle indtastede oplysninger er korrekte. Fortsætter du herfra godkendes ordren. Du vil modtage en e-mail med en ordrebekræftelse.

 

Søg efter ordre
Det er muligt at se din ordre (og ordrehistorik) igen efter godkendelse. Dette gøres inde på din egen brugerkonto. Her er det dog en forudsætning, at du kan huske dit brugernavn og adgangskode. Du kan også finde ordrer ved at indtaste din e-mailadresse og telefonnummer, eller ved hjælp af ordrenummeret.

 

Forsendelse
Forsendelse varetages af Danske Fragtmænd, et anerkendt og pålideligt fragtfirma. Se afsnittet "Levering" for nærmere detaljer. I visse tilfælde leveres varen med vores egen chauffør (dog kun i Storkøbenhavn).

 

Betaling

Kreditkort
Det er muligt at anvende de mest almindelige kreditkort i webshoppen. Vi behandler kreditkortoplysninger fortroligt og vi gemmer aldrig oplysningerne. Eftersom det er vores betalingsudbyder (ePay), der stiller kreditkortindtastningssiden til rådighed, er vi aldrig i besiddelse af information fra dit kreditkort. Dette gøres for at sikre fortroligheden imellem os og dig. Webshoppen gemmer kun de nødvendige oplysninger, som skal bruges for at trække beløbet på din konto. Det vil sige, at vi gemmer udelukkende det betalings-id, som vi modtager fra PBS (via ePay).

 

Din Konto

Personlige oplysninger
Vi behandler alle oplysninger med fortrolighed. Vi videresælger aldrig oplysninger, som vi er blevet bekendt med. Indtastede oplysninger bruges kun som identifikation af kunder, og for at gøre det lettere og hurtigere at bruge webshoppen.

Valuta
Alle priserne, der vises i webshoppen er opgivet i danske kroner.

Ændring af adgangskode
Det anbefales, at du ændrer din adgangskode en gang i mellem. Det er vigtigt at benytte en sikker adgangskode. Du skal undgå at vælge dit brugernavn som kodeord. Desuden skal du undgå at bruge passwords som f.eks. "1234", "abcd", eller anvende ord og/eller tal, som er lette at relatere til dig.

Konto oplysninger
Er du erhvervskunde har du mulighed for at få adgang til dine kontooplysninger. Adgang sker via kontomenuen.

Glemt adgangskode
Hvis det skulle ske, at du glemmer dit password, har webshoppen en funktion, som kan generere et nyt og sende det på e-mail til dig. Det vil blive sendt til den e-mail, som er opgivet i forbindelse med oprettelse af kundens kontooplysninger.

 

Forsendelse

Levering
Alle varer bliver leveret af Danske Fragtmænd. Fragtomkostningerne bliver betalt af kunden. Køb under 1.500 kr koster 100 kr i fragt. Vi har gratis levering på alle ordrer over 1.500 kr. Vi leverer kun i Danmark. Levering finder normalt sted inden for 2-3 arbejdsdage. Skulle forsendelsen blive forsinket, giver vi hurtigst muligt besked på e-mail.

Leveringsadresse
Det er muligt at indtaste en leveringsadresse, som ikke er den samme som faktureringsadressen (f.eks. adressen på dit arbejde, sommerhus, etc.). Ordrebekræftelsen bliver sendt til dig automatisk efter dit køb og varerne bliver sendt til leveringsadressen sammen med en følgeseddel. Der leveres i dagtimerne (typisk mellem 09.00-17.00). BEMÆRK: Vi anbefaler altid levering til firmaadresse, for at undgå forgæves levering. Alternativt beder vi dig skrive, hvor fragtmanden må stille varen (uden kvittering), såfremt du ikke er hjemme. Det kan f.eks. være "ved hovedtrappen", "i carporten", "bag cykelskuret", eller lignende. Dermed undgår du forgæves levering af din vin, samt dyr og irriterende genudkørsel med fragtmand.

Del-leverance ved kreditkort betaling
Hvis alle varer ikke er på lager ved bestillingen, vil du blive informeret herom. Varerne sendes først, når alle er på lager.

Del-leverance ved andre betalingsmåder.
Hvis en vare er på lager ved bestilling, bliver den straks reserveret. Hvis ikke alle varer er på lager (f.eks. i restordre eller hvis varen er ved at blive samlet), sender vi alligevel de varer, som er klar. Vi vil så afsende de resterende varer efterhånden som disse bliver klar til afsendelse.

 

Returnering

Returneringspolitik
Du har 14 dages fortrydelsesret. Hvis du fortryder dit køb, skal varerne returneres til os. Se adresse detaljer øverst på siden. Du betaler selv fragtomkostninger. Varer, som returneres skal være i samme stand som ved modtagelsen og skal desuden være i original emballage.

Refundering
Hvis du vælger at returnere varer, vil vi efter at have modtaget dem og sikret os, at de er i god stand, tilbagebetale hvad varen måtte have kostet. Beløbet vil blive overført direkte til din konto. Det er derfor vigtigt, at vi modtager nøjagtige bankdetaljer for at kunne gennemføre denne overførsel. Tilbagebetaling kan finde sted op til 1 år efter køb. Efter 1 år er det ikke muligt at gøre indsigelser.

Klager
Eventuelle klager vil blive behandlet så hurtigt som muligt. Hvis vi modtager en klage over varer, vil vi afgøre om varen kan repareres, ombyttes med en ny vare eller om kunden vil blive tilbudt en reduktion i prisen. Hvis der er fejl ved vores produkter, betaler vi for fragten ved returnering.

Pakning og forsendelse
Det er kundens ansvar, at alle varer bliver pakket forsvarligt før returnering.

 

Privatliv & Sikkerhed

Vores garanti
Vi garanterer for, at du altid vil få den bedste behandling, når du handler i vores webshop. Vi ønsker kun tilfredse kunder. Vi fremsender aldrig e-mails med tilbud om produkter, som du ikke har vist interesse for ved for eksempel at tilmelde dig vores nyhedsbrev eller lignende. Alle oplysninger vi får om vores kunder, vil blive behandlet fortroligt. Du er altid velkommen til at kontakte os via alm. post, e-mail eller telefon. Vi vender altid tilbage så hurtigt som muligt. Kontaktinformationer finder du øverst på denne side.

Personlige oplysninger
Vi registrerer kundens navn, adresse og ordrer i vores finansielle system. Disse oplysninger bliver gemt i 5 år af skattemæssige årsager, men oplysningerne vil aldrig blive givet videre til 3. mand. Nærmere oplysninger om dette i afsnittet om “Din konto”.

Betaling
Alle betalinger via Internettet sker via en sikker server som sikrer, at alle oplysninger der sendes via nettet bliver krypteret. Vælger du at få din ordre leveret med fragtfirma, bliver der lagt et forsendelsesgebyr på ordren, med mindre du af forskellige årsager har opnået gratis levering. Beløbet kan ses inden ordren accepteres. Desuden opkræver vores kreditkortudbydere et betalingskort gebyr. Gebyrerne på Dankort/Visa/Eurocard/Diners Club m.m. varierer, og kan ses på www.epay.dk.

Cookies
Vores webshop anvender cookies til at sikre din oplevelse i webshoppen. Denne cookie, som er en lille tekstfil, som gemmes lokalt på din harddisk, indeholder oplysninger om hvem du er i vores webshop. Vores webshop bliver derved i stand til at give dig den betjening, som er tilpasset dine ønsker og behov. Filen indeholder kun et bruger id, som kan identificere dig. Er den computer du anvender en offentligt tilgængelig computer er det vigtigt, at du husker at logge ud efter endt brug af webshoppen , for derved at hindre andre i at få adgang til webshoppen i dit navn.

Brugermønster log
Vi ønsker hele tiden at forbedre webshoppen og gøre den mere overskuelig. Derfor gemmer vi oplysninger om, hvordan den bliver brugt. Oplysninger vil blive gemt i vores database og senere analyseret således, at vi kan forbedre servicen over for dig som kunde.

 

Copyright


Laudrup Vin

Alle rettigheder for webshoppen tilhører Laudrup Vin. Alle produkter, som er nævnt på vores hjemmeside, er nævnt med vores producenternes tilladelse. Kopiering eller reproduktion af webshoppen eller dele heraf er forbudt og beskyttet af international lov og copyrights.

Links til transport udbydere
www.postdanmark.dk
www.fragt.dk

Links til mere information
www.epay.dk
www.betaling.dk

Optjen CashPoints med Norwegian Reward
Glemt Reward Number?
Log ind her for at se det.

Norwegian Reward medlemmer optjener CashPoints ved køb hos Laudrup Vin!