Udskriv

Suertes del Marqués Vidonia


279,50 DKK (v.12 stk.)
304,00 DKK (v.6 stk.)
380,00 DKK (v.1 stk.)
Årgang: 2017
Vinhus: Suertes del Marques
Land: Spanien
Alkoholprocent: 13.5%
Type: Hvidvin
Lager statusPå lager
Varenummer: 0690.2017
Vægt: 1.2

Beskrivelse

Vidonia er lavet på 100% Listán Blanco (Palomino Fino) fra over 100 år gamle vinstokke på El Barranco, Esquilón, Ciruelo og Cabezada i ren vulkansk jord/undergrund. Druerne er høstet i løbet af en periode på op til 2 måneder fra start august til slut september og gæret i neutrale franske 500 liters egetræsfade ved det naturlige gær. Ingen filtrering eller klaring og kun en smule SO2 ved flaskning (under 30 mg/l inkl. naturligt SO2) .

I starten opleves et lille reduktivt æblemost/Fino Sherry-præg i duften, men efter fem minutters luft breder der sig en helt ren, frisk og kølig duft fra glasset. Nuancerne er bl.a. honning, æble, citronskal og kalk med et let røget præg.

Smagen er kompleks som få vine, både letløbende saftig med nuancer af nødder, citrusfrugt og mynte kombineret med med en eftersmag af intens, gul frugt med et let oxidativt præg som holdes i skak af en frisk, velafbalanceret syre.

Fantastisk vin til f.eks. retter med gris og kål, intense retter med skaldyr og fisk eller faste oste som manchego, comté og vesterhavsost. Vi anbefaler, at ilte vinen 30 minutter før servering ved 10-11 grader.

Suertes del Marques

Suertes del Marqués er allerede i en liga for sig på Tenerife og er blandt de mest omtalte vine fra Spanien i de seneste år.

Vinhuset er grundlagt af Francisco García og hans to sønner Francisco og Jonatan, der i 2006 købte 9 hektar jord på den nordlige del af øen med udsigt over hovedbyen Puerto de la Cruz, hvor de 21 små marker påvirkes kraftigt af de kølige Alisio-vinde. Markerne består stort set udelukkende af +90 år gamle vinstokke trænet efter det lokale trenzado-system, hvor de på fortryllende vis slynger sig hen over marken ganske kort over jorden. Her dyrkes de lokale druestorter Listán Blanco, Listán Negro og Tintilla (Trousseau) helt uden brug af sprøjtning, gødning eller øvrige remedier, der ikke stammer fra vinhusets egen kompost.

Hvad angår undergrunden og jordbunden finder man - måske meget naturligt, når man lægger sine marker på Europas højeste vulkan - en enorm koncentration af vulkansk og mineralsk materiale, hvilket er en af årsagerne til den mineralske livlighed og store kompleksitet, der er at finde i alle vinene. En anden forklaring skal findes i kælderen: Styret ud fra en filosofi om at blande sig så lidt som muligt gæres mosten altid på det naturlige gær i stål- eller cementtanke, vinene lagrer i 500-liters eller større egetræsfade fra bødkere i Bourgogne, og doseringen af svovl holdes på et absolut minimum (25-30 mg/l) .

Vinene fra Suertes del Marqués er vine med stor personlighed og udgør sammen med vores vinhuse fra Finca Bacara, Comando G og 4Kilos et storslået eksempel på unge kræfter, der har gjort spansk vinproduktion til meget mere end støvet vin på Tempranillo-druen.

Læs mere om Suertes del Marqués her


Alle varer fra Suertes del Marques
Se alle varer

Suertes del Marqués Trenzado
187,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.6 stk.)
249,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués El Ciruelo
330,00 DKK (v.12 stk.)
351,00 DKK (v.6 stk.)
439,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués 7 Fuentes
150,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués La Solana
189,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.6 stk.)
270,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués La Solana
189,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.6 stk.)
270,00 DKK (v.1 stk.)
Optjen CashPoints med Norwegian Reward
Glemt Reward Number?
Log ind her for at se det.

Norwegian Reward medlemmer optjener CashPoints ved køb hos Laudrup Vin!