Om Domaine Vacheron Sancerre 2017:
Vacheron Sancerre laves på 100% Sauvignon Blanc fra deres flint- og sandstenholdige marker, der dyrkes biodynamisk.
Gæringen og de efterfølgende 8 måneders lagring er i 2017 foregået på rustfri ståltanke, hvormed den færdige vin bevarer den optimale sprødhed og frugtdrevne, friske profil som kun Sauvignon Blanc i dette hjørne af Loire kan opnå.
Her er således indbydende aroma med nuancer af græs, hyldeblomst, våde sten, lime og grapefrugt. Smagen er ren, præcis og læskende, hvor Sancerres særlige terroir skinner igennem med en livlig smag domineret af våde sten, intens gul og grøn frugt samt grønne urter.
Vinens høje syreinfhold gør den desuden til et oplagt match til alt godt fra havet og til salater, begge dele med et frisk skvæt citron på toppen. Domaine Vacherons standard Sancerre er facitlisten på, hvor flotte vine man kan lave i området.
Servér ved 7-9 grader inden for de næste 3-4 år.
Årgang 2016 fik 92 point i Decanter:
"Domaine Vacheron is one of the largest real estates in Sancerre, located on flinty limestone soils to the east of the region. Hand-harvested, with natural yeast fermentation and bottled unfined/unfiltered, this refined Sauvignon Blanc has green fruit around a dense mineral core. Unlike many Sauvignons, this has the potential to age. Drink 2018-2024."
Årgang 2013 fik 5 stjerner samt BEDSTE VIN - Ekstra Bladet:
"Biodynamisk producent. Stram men fyldig og flot balanceret Sancerre. Limefrugt, stikkelsbær og flint i smagen. Giv den lidt luft og den åbner sig flot. Lang lidt urtet i eftersmagen."
- Thomas Rydberg, Ekstra Bladet, April 2014
Tidligere omtalt i GASTRO:
"2011 Sancerre er bedårende, intet mindre, med sin hyld, sommerfuglebusk, hvid peber, agurk og læskende kalk."
- René Langdahl Jørgensen, GASTRO, Maj 2012