Udskriv

Zillinger Indiskret Sekt Rose


175,00 DKK (v.12 stk.)
184,00 DKK (v.6 stk.)
230,00 DKK (v.1 stk.)
Børsen:
Winelab:
Årgang: Ingen
Vinhus: Herbert Zillinger
Land: Østrig
Vol.: Alm. flaske (75 cl)
Alkoholprocent: 12%
Type: Mousserende vin
Lager statusPå lager
Varenummer: 5945.NV
Vægt: 1.25

Beskrivelse

I august 2011 havde champagne, cava, spumante, sekt – ja, alle gode mousserende vine med en rosa tone, adgang til Børsens blindsmagning i Skagen. Østrigske Herbert Zillinger har kun fremstillet sekt i få år, men hans rosa bobler i 'Indiskret' kan allerede konkurrere med franske champagner, ifølge Børsens anerkendte mad- og vinanmelder Ole Troelsø:

"Smagningens store overraskelse, en elegant sekt med ganske små, fine og sarte bobler. Frisk og frugtagtig duft, smagen minder om kirsebær, hindbær og lime i en tør og mineralsk sammenhæng, der leder tankerne i retning af Champagne. Oplagt som aperitif og til meget lette fiske- og skaldyrsretter. Kun 3 gram restsukker."

TESTVINDER samt 6 stjerner af Finansbureauet:

"Indiskret Sekt Extra Brut Rosè hedder denne uges vindervin. Og som navnet antyder, er der tale om en Sekt, som er tyskernes og østrigernes svar på champagne. Og det er fra sidstnævnte land, at vindervinen kommer, og det er endnu et bevis på, hvor undervurderet østrigsk vin er. For det er en fantastisk vin, som tåler sammenligning med de bedste "ægte" rosè Champagner til langt højere priser end de 175 kr., som vindervinen koster hos Laudrup Vin. Ekstremt elegant laksefarvet vin med de fineste sarte bobler, som aldrig dør ud, og et delikat præg af stenfrugter i smagen. Så frem med fjordrejerne, drop de fine champagnefornemmelser og kast jer trygt ombord i denne ganske fortryllende vin."

5 stjerner - Winelab.dk:

"Delikat og kompleks duft af røde friske bær og grønne urter (persille). Seriøst god kvalitet. Smagen er kompleks, boblerne særdeles fine og strukturen meget elegant. Vinen er lavet på Østrigs røde Zweigeltdrue, og det lyder nok mere eksotisk, end det smager. Vinen er helt sin egen og minder mig ikke om andre mousserende vine. Det behøves jo heller ikke, når resultatet er så godt som med »Indiskret« fra Herbert Zillinger."

90 point - Vinbladet:

"Elegant duft, kølig frugt. Meget frisk i smagen med herligt syrebid og fin, markeret mousse, frisk og tør eftersmag."

- Vinbladet, december 2017

Herbert Zillinger

Traditionen for vinproduktion i familien Zillinger går tre generationer tilbage. Vingården er beliggende i det sydlige Ebenthal nord for Wien i vinregionen Weinviertel. Siden Herbert i 1998 kom retur fra ønologskolen i Klosterneuburg, har han stået med ansvaret for husets vine. Her er stilen rank og stringent stringent, og fokus er på at skabe vine med et rent udtryk, der kan føres direkte tilbage til smagsoplevelsen i de omhyggeligt økologisk dyrkede druer. Hos Zillinger er der altid garanti for et fantastisk forhold mellem pris og kvalitet. Vinhuset har været officielt medlem af 'biodynamic winemaker’s association respekt-BIODYN' siden marts 2017.

"The real discovery as far as I am concerned is Herbert Zillinger, whose whites are exceptionally good."

- Jancis Robinson, MW, Maj 2015

Link til Zillinger's website


Alle varer fra Herbert Zillinger
Se alle varer

Zillinger Spring Break Rose Neuland
99,00 DKK (v.12 stk.)
135,00 DKK (v.1 stk.)
Zillinger Grüner Veltliner Neuland
99,00 DKK (v.12 stk.)
135,00 DKK (v.1 stk.)
Zillinger Lagen Selek. Grüner Veltliner Vogelsang
179,00 DKK (v.12 stk.)
190,00 DKK (v.6 stk.)
238,00 DKK (v.1 stk.)
Zillinger Horizont Grüner Veltliner
150,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.1 stk.)
Optjen CashPoints med Norwegian Reward
Glemt Reward Number?
Log ind her for at se det.

Norwegian Reward medlemmer optjener CashPoints ved køb hos Laudrup Vin!