Domaines Lupier La Dama er lavet på 100% Garnacha (Grenache) fra små, gamle parceller højt oppe i Navarra, hvor jorden indeholder masser af kalk og sten. Her yder de 50-120 år gamle vinstokke få men til gengæld helt perfekte druer, som især i 2015 har givet anledning til noget af verdens bedste vin set i forhold til sin pris. I kælderen forsøger Eliza og Enrique at influere minimalt på naturens egne processer, hvilket bl.a. kommer til udtryk i vinificeringen, der foregår i cementtanke, som sikrer en naturlig rotation af vinen og dermed en konstant kontakt med drueskalderne. Gæringen foregår desuden udelukkende ved naturgær med efterfølgende 16 måneders lagring i franske egetræsfade (500-600 liter) - heraf blot 15% nye fade med lav ristning for ikke at stjæle fokus fra vinens delikate profil. Til sidst er der vinen lagret et år i flasken inden frigivelsen.
I flasken er der dermed tale om spansk Garnacha udført til perfektion med en perfekt balance mellem rød moden frugt, frisk syre, intensitet og tannin. Den evigt elegante aroma synes både svøbt i hindbær, skovbær, roser, ribs, oliven, sød lakrids, kalk og sten. Naturligt for Grenache i varmt klima har vinen 14,5 % alkohol, men alkoholen er fuldstændig pakket væk og bidrager kun til at øge fylde og eftersmag, der er langvarig og større, end vinens finesserige stil først antyder.
La Dama tager let kampen op med de bedste fra f.eks. det sydlige Rhône, Central Coast i Californien og i Australien og gør sig fantastisk til braiserede retter med oksekød, lam, til juleanden eller til grillsæsonen, hvor både grøntsager, laks og lysere kødretter vil passe storartet.
Gem den gerne nok et par eller op til 20 år fra høståret. Nydes den i sin ungdom, anbefaler vi at hælde den på karaffel et par timer før servering ved 14-16 grader.
95/100 point - Parker/The Wine Advocate:
"The elegance, finesse and nuance of the 2015 La Dama is simply irresistible. It's ethereal, perfumed, elegant and complex (rose petals, orange peel, wild herbs...), even if it's extremely young. It's bright ruby, with great purity and detail, transparent and full of energy. It is harmonious and nicely textured, with chalky tannins and a stony sensation. It's more powerful than it feels and has the stuffing and balance to develop nicely in bottle. This is truly sensational, full of mineral energy. 6,878 bottles were filled in May 2017."