Il Palagio Chianti Classico 2013 er lavet på 95% Sangiovese og 5% Merlot fra Il Palagios egne marker i Panzano beliggende i hjertet af Chianti.
Druerne vinificeres hver for sig og lagres herefter 12 måneder i slavonske egetræsfade. Først da blandes den færdige vin og tappes på flaske. Efter 6 måneder på flaske frigives vinen til markedet.
Dyb rubinrød farve med karakteristisk bouquet af modne kirsebær, blommer, tørrede krydderier og chokolade. I smagen er vinen intens, fyldig og med en kølig frugt. Meget flot Chianti Classico, der er et perfekt match til f.eks. lam, kalvesteg, perlehøns, pastaretter, grillmad samt mellemlagrede oste.
Vinen kan gemmes op til 15 år fra høståret.
5 stjerner - Ekstra Bladet:
"Saftig i udtrykket med masser af røde bærnoter; kirsebær, ribs, lette krydderier. Vellavet med en rimelig koncentration. Lang afslutning.
- Thomas Rydberg, Ekstra Bladet, september 2017
4 stjerner - Smagpåvin.dk:
"Nydelig aroma med røde bær som hindbær, tørrede tomat, lidt kirsebær og diskret fadnoter. I munden tager syren til, og de røde bær er mere i retning af ribs, hindbær og let syrlige kirsebær med små kryddernoter som sekundant. Pæn balance mellem frugt, syre og tannin. Pæn og ikke mindst ren længde."