Martin Shaw og Michael Hill Smith har altid haft en svaghed for de kølige og krydrede Syrah-vine fra Cornas i Frankrig. Deri ligger derfor også inspirationen til deres Shiraz fra de kølige bakker i Adelaide Hills, som udviser større og større elegance for hvert år, der går.
Meget sjældent for Australien er druerne håndhøstet og derpå fragtet til vinhuset til afstilkning og efterfølgende gæring og maceration af skallerne, som forsigtigt nedpresses ved fodkraft. Vinen har derefter tilbragt 14 måneder i 1-3 år gamle franske egetræsfade og er hverken filtreret eller koldstabiliseret før aftapning.
Aromaen er sødmefuld og perfekt moden langt fra den overmodne og marmeladeagtige stil, der kendetegner mange vine fra naboområdet Barossa Valley mod nord. Dette handler i stedet om renhed, røde og mørke bær, krydderurter, sort peber og subtile fadnoter af tobak og mokka, der understøtte frugten frem for at overdøve den. Smagen er på én gang rank, saftig og dyb med markante, fine tanniner og dyb, frugtdrevet eftersmag, der synes at vare ved i det uendelige.
Shaw & Smith Shiraz 2015 er et perfekt match til f.eks. grillet lam, bøf bearnaise eller langtidsbraiserede retter. Vinen har et stort potentiale, og vi vil derfor anbefale at lægge den på langs i et par år før brug. Selv her i sin ungdom smigrer den dog med sin fornemme balance, som vil foldes ud ved en times dekantering i karaffel før servering ved 14-16 grader.
96 point - James Suckling, august 2018: "A fresh and deliciously spicy nose showing brambleberries, blackcurrants, dark cherries and dark plums, as well as hints of black peppers, slate, iodine and citrus. Full-bodied with wonderfully structured tannins, seemingly unstoppable acidity and a long, chewy finish, which remains and mineral. Drink in 2022."
91 point - Decanter:
This cool-climate Shiraz from the Adelaide Hills has an enticing aroma of peppery spice and autumnal hedgerow fruit. In the mouth it's smooth and rich, with meaty bacon and game notes alongside tar, wood, spice, forest mulch, blackberry and plum, and a violet overtone. The acidity keeps this wine in check - it's surprisingly elegant for a wine of this scale. Great with roast meats. Drinking window: 2017 - 2025."