Udskriv

Suertes del Marqués 7 Fuentes


150,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.1 stk.)
Årgang: 2017
Vinhus: Suertes del Marques
Land: Spanien
Alkoholprocent: 13%
Type: Rødvin
Lager statusPå lager
Varenummer: 0691.2017
Vægt: 1.2

Beskrivelse

'7 Fuentes' er lavet på den lokale Listán Negro-drue med en smule Trousseau og er indbegrebet af saftig vulkanvin! Druerne kommer fra forskellige små marker i 250-800 meters højde, der med deres 10-100 år gamle vinstokke dyrkes helt uden kunstsprøjtemidler og pesticider. Dette er Suertes del Marques' visitkort, der skal vise husets stil og ikke mindst afspejle Tenerifes og Valle de Orotavas ekstreme og unikke terroir.

I vinhuset får 5% hele drueklaser lov at komme med i cementtankene, hvorefter gæringsprcocessen gennemføres på det naturlige gær. For at opnå større dybde og rundhed er ca. 40% af vinen derefter hældt på gamle 500 liters egetræsfade, mens de resterende 60% i deres fortsatte lagring i cementtakene har formået at bevare den friskhed og vildskab, der kan føres direkte tilbage til druerne og markerne. Brugen af svovl holdes under hele processen på et absolut minimum, ca. 25-30 mg/l, og vinen er ikke filtreret.

Resultatet af anstrengelserne er en let naturpræget, syrlig frugt i aromaen, der indebærer nuancer af bl.a. rabarber, skovbær, peber, tomatstilk og nyaffyret krudt. Smagen er utrolig saftig med en ren rød frugt, krydrede nuancer og en mineralsk, flintet finish, der ikke har sit lige på det europæiske fastland.

Alt i alt en utroligt levende og charmerende vin - perfekt som saftig hyggevin eller f.eks. til tatar, fjerkræ eller lyst kød. Vi anbefaler servering ved 12-14 grader.

Suertes del Marques

Suertes del Marqués er allerede i en liga for sig på Tenerife og er blandt de mest omtalte vine fra Spanien i de seneste år.

Vinhuset er grundlagt af Francisco García og hans to sønner Francisco og Jonatan, der i 2006 købte 9 hektar jord på den nordlige del af øen med udsigt over hovedbyen Puerto de la Cruz, hvor de 21 små marker påvirkes kraftigt af de kølige Alisio-vinde. Markerne består stort set udelukkende af +90 år gamle vinstokke trænet efter det lokale trenzado-system, hvor de på fortryllende vis slynger sig hen over marken ganske kort over jorden. Her dyrkes de lokale druestorter Listán Blanco, Listán Negro og Tintilla (Trousseau) helt uden brug af sprøjtning, gødning eller øvrige remedier, der ikke stammer fra vinhusets egen kompost.

Hvad angår undergrunden og jordbunden finder man - måske meget naturligt, når man lægger sine marker på Europas højeste vulkan - en enorm koncentration af vulkansk og mineralsk materiale, hvilket er en af årsagerne til den mineralske livlighed og store kompleksitet, der er at finde i alle vinene. En anden forklaring skal findes i kælderen: Styret ud fra en filosofi om at blande sig så lidt som muligt gæres mosten altid på det naturlige gær i stål- eller cementtanke, vinene lagrer i 500-liters eller større egetræsfade fra bødkere i Bourgogne, og doseringen af svovl holdes på et absolut minimum (25-30 mg/l) .

Vinene fra Suertes del Marqués er vine med stor personlighed og udgør sammen med vores vinhuse fra Finca Bacara, Comando G og 4Kilos et storslået eksempel på unge kræfter, der har gjort spansk vinproduktion til meget mere end støvet vin på Tempranillo-druen.

Læs mere om Suertes del Marqués her


Alle varer fra Suertes del Marques
Se alle varer

Suertes del Marqués El Ciruelo
330,00 DKK (v.12 stk.)
351,00 DKK (v.6 stk.)
439,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués 7 Fuentes
150,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués La Solana
189,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.6 stk.)
270,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués La Solana
189,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.6 stk.)
270,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués Trenzado
187,00 DKK (v.12 stk.)
199,00 DKK (v.6 stk.)
249,00 DKK (v.1 stk.)
Suertes del Marqués Vidonia
279,50 DKK (v.12 stk.)
304,00 DKK (v.6 stk.)
380,00 DKK (v.1 stk.)
Optjen CashPoints med Norwegian Reward
Glemt Reward Number?
Log ind her for at se det.

Norwegian Reward medlemmer optjener CashPoints ved køb hos Laudrup Vin!